Der vil være mulighed for at tilmelde sig til mad lørdag morgen, lørdag aften og søndag morgen, derudover vil der være mulighed for at købe toast og sodavand gennem hele con'en, Skal der tages særlige hensyn ved maden, skal det angives i bemærkningsfeltet i tilmeldingen.

Du skal huske drikkevarer, guf/snacks, terninger og sovegrej osv.

Igen vil arrangementet være opdelt i moduler.
Modul 1: Fredag 19.00-02.00 (7 timer)

Modul 2: Lørdag 10.00-17.30 (7,5 timer)

Modul 3: Lørdag 19:00 - 02.00 (7 timer)

Modul 4: Søndag 10.00 – 14.00 (4 timer)

GM Tilmelding

Tilmelding vil åbne for spillere d. 11. marts kl. 12:00
GM'er, der har tilmeldt et scenarie, kan tilmelde sig spillene allerede fra d. 10. marts kl. 12:00

Listen over scenarier på de forskellige moduler vil blive opdateret løbende. Ændringer kan forkomme. 

Modul 1

Live Diplomacy

Gamemasters: Sofie og Marcel
System: Systemløst
Genre: Semi-live socialrealisme
Antal spillere: Ubegrænset
Husk: En bærbar
 

Modul 2

Niebelungentreue

Gamemasters: Peter jacobsen 
System: Systemløst
Genre: Psykologisk horror 
Antal spillere: 6
Beskrivelse / Teaser: 
Året er 1951, 2. Verdenskrig raser fortsat. 
Europa er domineret af den nazistiske krigsmaskine. 
London er omringet af tyske panserdivisioner. 
Føreren er lænket til en stor respirator efter Rommels svigagtige attentatsforsøg. 
Rommel og hans medsammensvorne holder fortsat stand på balkan trods gentagne forsøg på at eliminere truslen.
Vi dykker ned i den mørke del af den menneskelige natur og udforsker hvad dybe hemmeligheder samt skumle bagtanker gør ved en flok nazister der sendes på en hemmelig mission i den atomare ødemark som er Rusland. 

Er det muligt kunne jeg ønske minimum 1 kvindelig spiller til gruppen da der er en spilkarakter (kvindelig) hvis rolle i gruppen styrkes betragteligt hvis den spilles af en kvinde. 

 

En hæftig bonus

Gamemasters: Niels aske sauer  
System: homebrew​​​​​​​
Genre: far-future post-nuclear
Antal spillere: 3-5
Beskrivelse / Teaser: 
I en gruppe monsterjægere der er blevet tilkaldt til den lille by Olde town, mange sektorer fra den nærmeste hovedby. Her har syndicatets lange arme ikke meget magt, og det gør livet hård for det rurale samfund. Somom det ikke var nok at den lille by var hærget af en form, eller former, for blodtørstige monstre er deres vejrmaskine også gået istykker og gør vejret utilregneligt.

Det er et scenarie sat i Vampire hunter D universet, så man kan godt se frem til en blanding af scifi, western, post-apoc og fantasy. Der vil blive lavet premade karakterer, med mulighed for customization 

Modul 3

Modul 4

Flugten fra Ikea 

Gamemasters: Sofie Ingeman Behrens ​​​​​
System: Stormen på Bilka/Hjemmebryg 
Genre: "Horror"
Antal spillere: 3-5
Beskrivelse / Teaser: 
Du skulle bare lige samle en lille ting op, bare et par glas, en lampeskærm, et lille gulvtæppe eller hvad-var-det-nu - det er efterhånden så mange timer siden, du trådte ind i møbelmoskeen, at du knap kan huske det. Hvis ikke det var for de få andre stakler, du mødte i cafeteriet, er du sikker på, at du snart også ville have glemt dit navn eller endda mistet din forstand. Nu er spørgsmålet bare, om I kan nå at finde udgangen, inden butikken lukker ...